Brugervejledning Remo-wax Ørespray

Remowax ørespray

Virkning og anvendelse:

Remo-wax ørespray løsner ørevoks og ørevokspropper.

Brug ikke Remo-wax ørespray hvis:

  • øret er betændt eller gør ondt

  • der flyder sekret ud af øret

  • trommehinden er beskadiget, perforeret eller punkteret (f.eks. dræn i øret)

  • du er allergisk (overfølsom) overfor et af indholdsstofferne i Remo-wax ørespray.

Særlige patientgrupper:

Hvis du har koordinationsproblemer, bevægelsesforstyrrelser eller dine hænder ryster, så bed en anden om at dosere Remo-wax ørespray i din øregang og skylle øret som beskrevet i denne brugervejledning.

Børn

Remo-wax ørespray bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning. Følg nøje den vejledning du har fået. En øreskylning hos børn skal helst foretages af en læge eller sygeplejerske.

Brugere med høreapparat

Hvis du bruger et høreapparat, må du først sætte det i igen efter at øret er blevet skyllet og vandet er løbet ud af øret.

Mulige bivirkninger:

I nogle sjældne tilfælde kan der forekomme lokale allergiske reaktioner i forbindelse med anvendelse af Remo-wax ørespray. Ubehagelig fornemmelse i øregangen, hudirritationer og forbigående svimmelhed kan forekomme. Tinnitus kan være et symptom på ørevokspropper, og forbigående tinnitus kan forekomme efter rensning af øret.
Hvis øresprøjten skubbes for dybt ind i øregangen, kan trommehinden beskadiges.
Kontakt en læge eller apoteket, hvis du har mistanke om, at Remo-wax ørespray har medført bivirkninger hos dig. For at indberette en alvorlig hændelse skal du kontakte fabrikanten og Lægemiddelstyrelsen (Lægemiddelstyrelsen, +45 4488 9595) i den medlemsstat, hvor du har bopæl. Dette er vigtigt for den løbende overvågning af forholdet mellem fordele og risici for produktet.

Sådan skal du bruge Remo-wax øresprayen og øresprøjten:

Løsne ørevokspropper med ørespray:

  1. Opvarm indholdet i flasken med Remo-wax ørespray til håndtemperatur (cirka 37°C) ved at holde flasken i hånden et par minutter.

  2. Før øresprayen anvendes første gang, sprayes 3-5 gange f.eks. i et papirlommetørklæde indtil der kommer en jævn stråle. Vend altid øresprayen væk fra dig selv. Hvis øresprayen ikke har været brugt i et stykke tid, skal du teste, at der kommer en jævn stråle ved at spraye 1-2 gange.

  3. Træk forsigtigt den øverste del af det ydre øre bagud og opad. Hold flasken lodret med øresprayens mundstykke placeret ved indgangen til øregangen. Spray 2-3 doser Remo-wax ørespray i øregangen. Træk forsigtigt øreflippen op og ned nogle få gange med en drejende bevægelse. Øregangen kan dækkes med en tot vandskyende vat fugtet med Remo-wax ørespray.

  4. Lad Remo-wax ørespray virke i 20-60 minutter. Hvis nødvendigt kan væsken blive i øret natten over.

  5. Løsn øresprayens mundstykke efter anvendelse, rengør den med mild sæbe, skyl den omhyggeligt, tør den og sæt den tilbage på flasken igen. Anvend aldrig sprayflasken uden at sprayens mundstykke er fastgjort på flasken!

    Efter anvendelse af Remo-wax ørespray skal øregangen skylles. Du kan bruge Remo-wax øresprøjten til skylning eller kontakt en læge eller sygeplejerske for en øreskylning. Hos børn skal en øreskylning helst foretages af en læge eller sygeplejerske.

Øreskylning med øresprøjten

Før anvendelsen skal øresprøjten skylles igennem hver gang.
Sug håndvarmt/lunkent vand op i øresprøjten.
Før forsigtigt spidsen af øresprøjten et par millimeter ind i øregangen og skyl øret ved at trykke let og forsigtigt på øresprøjten.

Stik ikke spidsen af øresprøjten dybt ind i øregangen!

Gentag skylningen nogle gange indtil vandet, der løber ud af øret, er helt klart.
Skyl øresprøjten igennem og tøm den ved at trykke på den, indtil den er helt tom, efter hver behandling. Lad vandet dryppe ud med spidsen nedad.

Anden information:

Remo-wax ørespray er kun til personlig brug.
Hvis én behandling ikke løsner ørevoksproppen, kan du gentage, om nødvendigt, behandlingen med øresprayen og øreskylning i tre på hinanden følgende dage.
OBS! Skyl øregangen efter hver behandling.
Hvis du får foretaget øreskylning hos lægen eller en sygeplejerske, så følg de anvisninger du får.
Øreskylning må aldrig medføre smerte. Hvis du oplever smerte, så stop øreskylningen og kontakt din læge.

image10yia.pngUndgå kontakt med øjnene. Skyl øjnene med rigeligt vand og kontakt læge, hvis det er nødvendigt.

Hvis du har nogle spørgsmål angående anvendelse af Remo-wax ørespray, så kontakt din læge, sygeplejerske eller apoteket.

Indholdstoffer:

Allantoin (3 mg/ml), etoxyleret lanolin, polysorbat 80, polysorbat 60, flydende sorbitol, fructosesirup, polyoxethylen stearylether, polyoxyethylen oleylether, lanolinolie, isopropylmyristat, risklidolie, phenethanol, cetylakohol, butylhydrocytoluen, sorbinsyre, benzethoniumchlorid og vand.

Øresprøjte: Polyvinylklorid (PVC).

Opbevaring:

Må ikke opbevares ved temperatur over 25°C.
Opbevar Remo-wax ørespray og øresprøjte utilgængeligt for børn.
Må ikke anvendes efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide produktrester i afløbet eller skraldespanden. Rester bør afleveres på apoteket til bortskaffelse. Disse foranstaltninger vil bidrage til at beskytte miljøet.

Pakningsstørrelser:

Remo-wax ørespray 10 ml
Behandlingspakke: Remo-wax ørespray 10 ml med øresprøjte

Fremstiller:

Remo-wax ørespray:
Orion Corporation
Orionintie 1
FI-02200 Espoo, Finland
imagey0za.png

Øresprøjte:
Albert Hohlkörper GmbH & Co. KG
Maerkische Strasse 35
58675 Hemer, Tyskland
image19iig.png

Behandlingspakkeproducent:
Orion Corporation
Orionintie 1
FI-02200 Espoo
Finland

Distributør i Danmark
Orion Pharma A/S
Ørestads Boulevard 73
DK-2300 København S
Danmark
Tel. +45 8614 0000
www.orionpharma.dk

Denne brugervejledning blev senest revideret 04/2025

imagevhmm4.png